
Studentermedhjælper til ØKONoMIAFDELING
Er du detaljeorienteret, analytisk og struktureret? Er du nysgerrig på at få konkret erhvervserfaring inden for økonomi i en mindre, men avanceret økonomiafdeling, i direkte samarbejde med to erfarne controllere samt vores CFO? Day Birger et Mikkelsen søger nu en ambitiøs studentermedhjælper til vores økonomiafdeling.
Dit kommende job:
Vi søger en studentermedhjælper, der vil være med til at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen. Du vil blive en vigtig del af afdelingen og hurtigt få ansvar. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
· Håndtering af debitorer, som er en central enhed, der blandt andet er vigtig for vores likviditet, kontrol og styring af denne.
· Hjælpe med håndtering af kreditoropgaver samt diverse ad hoc-opgaver.
· Hjælpe med at optimere driftseffektiviteten i forhold til håndtering af kreditorer og generelle arbejdsgange.
· Have tæt kontakt med vores kunder både i Danmark og internationalt.
· Supportere og arbejde tæt sammen med vores debitorcontroller og CFO.
Din profil:
· Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for erhvervsøkonomi, regnskab, finans eller lignende, og har stiftet bekendtskab med finansielle problemstillinger.
· Du er kommunikativ, analytisk og ikke bange for at tage ansvar for dine opgaver.
· Du har gode færdigheder inden for datahåndtering og er motiveret til at fordybe dig i data.
· Du er vant til at arbejde med Office-pakken, særligt Excel og PowerPoint. Kendskab til Navision er en fordel, men ikke et krav.
· Du er omhyggelig i din opgaveløsning.
· Da du vil få en stor berøringsflade internt i Day Birger et Mikkelsen A/S, er det vigtigt, at du er udadvendt, serviceminded og har gode samarbejdsevner.
· Du har stort gå-på-mod og ønsker at arbejde med mange forskelligartede opgaver.
Vi tilbyder:
· Et spændende og udviklende job i en dynamisk økonomiafdeling.
· Mulighed for at kickstarte din fremtidige karriere og få erfaring med mange forskellige økonomiske opgaver.
· Et godt og uformelt arbejdsmiljø, med løbende sparring og læring.
· En central arbejdsplads placeret midt i København.
· En arbejdsmængde på ca. 8-15 timer om ugen, med fleksibilitet i eksamensperioder.
· Opstart hurtigst muligt.
Er det dig, vi søger?
- Send din ansøgning og CV til job@day.dk. Vi kalder løbende til samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig!





DK